Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Børne- og ungepolitik

Servicelovens §19 stk. 2 foreskriver, at kommunalbestyrelsen skal have en vedtaget børne- og ungepolitik.

Formålet med børne- og ungepolitikken er at sikre, at den enkelte kommunalbestyrelse opstiller retningslinjer for, hvordan der lokalt kan opnås sammenhæng mellem det generelle forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn med behov for særlig støtte, herunder børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Det at skabe en sammenhængende børne- og ungepolitik kan komme til udtryk ved flere sammenhænge:

- Fra mission, værdier, målsætninger og til handling

- Fra generel forebyggelse til den målrettede indsats

- og mellem overgange fra institution til institution

Hensigten med den sammenhængende børne- og ungepolitik ved Langeland Kommune er at omfatte alle tre måder at skabe sammenhæng på.

Skabelse af sammenhæng mellem den generelle forebyggelse og den målrettede indsats for børn med særlige behov skal i ligeså høj grad ses i skolernes arbejde med kvalitetsrapporter og daginstitutionernes arbejde med læreplaner.

Den sammenhængende børne- og ungepolitik har en klar hierarkisk opbygning fra overordnede hensigter om mission, værdier over målsætninger til handlinger ved 8 delområder.

Børne- og ungepolitikken omfatter Langeland Kommunes 0 – 24-årige borgere.

Dokumenter

Børne- og ungepolitik

Shape Created with Sketch.