Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vuggestuen Pyramiden

 

Økomærke sølv

 

Vuggestuen Pyramiden ligger i Rudkøbing, i gåafstand til byens villakvarterer, bibliotek, butikker, legepladser og børnehaver. Ingen steder i Rudkøbing har vi langt til skov og vand.

Vuggestuens rammer er gode og rummelige både inde og ude, og kan tilpasses til forskellige aktiviteter og gruppestørrelser.

Husets indretning tager højde for børnenes forskellige behov, og skaber sammen med de to legepladser gode muligheder for aktivitet, bevægelse og leg. 

Barndommen er en vigtig del af et menneskes liv. Barndommen har en værdi i sig selv, og samtidig indeholder barndommen potentiale for læring og udvikling til gavn for resten af livet. Alle børn skal have en tryg og udviklende barndom, hvor alle professionelle aktivt bidrager til at børnene udvikler deres potentialer.

I det samlede dagtilbud vægter vi det gode samarbejde med børn og forældre, hvor dialogen er helt central. I vores vuggestue kan vi alle være uanset forskellighed. Anerkendelse og et respektfuldt barnesyn er i højsædet. Fællesskab er et nøgleord i børns udvikling, hvorfor det er et af vores vigtigste pædagogiske fokuspunkter at kunne være og trives i fællesskaber. Forældrene er barnets vigtigste omsorgspersoner og vi vægter et tæt og loyalt forældresamarbejde så barnet udvikles i en helhedsorienteret omsorg mellem hjem og vuggestue.

I Vuggestuen har vi forskellige arrangementer over året hvor I er inviteret med. Det kunne være en sommerfest, julehygge, forældrekaffe, bedsteforældredag eller en arbejdsdag. Disse arrangementer giver os en god oplevelse sammen, og er betydningsfulde for børnene, så vi ønsker os derfor, at i som forældre har lyst til at bidrage. 

Vi har stort fokus på sprog gennem hele dagen. Vi sætter ord på handling, vi læser bøger, vi øver ord gennem leg og vi samtaler med børnene, hvor de øver sig i at bruge sproget.

I Vuggestuen tilbyder vi dagligt morgenmad, formiddagsfrugt og eftermiddagsmad.

Børnene har frokostmadpakke med hjemmefra. Der er en ugentlig maddag i vuggestuen, hvor der tilberedes mad i samarbejde med børnene, i den udstrækning de kan deltage. Der vægtes sund og varieret kost, og indkøbene er i nogen udstrækning økologiske. I øvrigt henvises til den kommunale kostpolitik. Og det samlede dagtilbuds Mad- og Måltidspolitik. 

Der opkræves 110 kr./måned (pr. 1/1-2025) til dækning af forplejning. Beløbet opkræves sammen med den månedlige forældrebetaling.

Dokumenter

Velkomstfolder Vuggestuen Pyramiden

Shape Created with Sketch.

Læreplan Vuggestuen Pyramiden

Shape Created with Sketch.

Måltidspolitik Dagtilbud Midt

Shape Created with Sketch.